Kunstværket præsenterer en slående figurativ studie af en kvinde, der står selvsikkert med et buet sværd elegant hævet over sit hoved, som viser både styrke og ynde. Kunstneren fanger omhyggeligt hendes påklædning; de lagdelte kjoler og de indviklede detaljer i hendes smykker antyder en kulturel rigdom og kunstnerisk værdi. Der er en flydende bevægelse i hendes stil; den ene arm er bøjet ved albuen, hånden hviler selvsikkert på hoften, mens den anden strækker sig elegant med sværdet, hvilket inkorporerer en balance mellem legesyge og alvor, der fanger beskuerens blik.

Når jeg kigger på dette værk, kan jeg næsten høre den bløde, rytmiske musik af en traditionel dans, der følger hendes position, som om hun er klar til et elegant optrin. De subtile skygger giver dybde, hvilket gør, at formerne bliver levende, mens de opretholder en følelse af blødhed, næsten drømmende; hver kontur afslører den intime forbindelse mellem kunstneren og emnet. Konteksten for værket antyder eksotisme, en fascination for Østen i Gérômes tid, og en fejring af femininitet vævet sammen med styrke, der fuldstændig fanger ånden i en kvinde, der både inkorporerer ynde og styrke i sin dans.