I denne betagende scene står en mor, elegant klædt i en mørk kjole med en luksuriøs pelskrave, stolt sammen med sine to små døtre. Pigerne, iført charmerende blå frakker, er et billede på uskyld, med deres blonde hår omhyggeligt friseret og pyntet med matchende hatte. Deres ansigtsudtryk er en dejlig blanding af nysgerrighed og glæde, der stråler mod baggrunden af en solbeskinnet park, hvor grassernes livlige grønne nuancer smelter sammen med de bløde pastelfarver, som kendetegner Renoirs udsøgte farvepalet. Der er en følelse af fredfyldt lykke, mens latter og samtaler blidt genlyder omkring dem - typisk for en afslappende dag i 1800-tallets Paris.

Kompositionen dirigerer beskuerens blik direkte mod trioen, smukt indrammet af de omkringliggende mennesker, der svømmer i en blød tåge. De flydende og udtryksfulde penselstræk fanger mesterligt livets flygtige øjeblikke. Måden Renoir leger med lys og skygge skaber dybde, hvilket gør karaktererne levende, næsten som om man kunne træde ind i scenen. Farvernes harmoni skaber en stærkere tilstedeværelse af dette både legende og rolige øjeblik i tiden, vækkende følelser af nostalgi og moderlig varme, samtidig med at den inviterer beskueren til at blive lidt længere i denne ideelle verden skabt af kunstneren.