Kunstværket fremmaner et surrealistisk drømmelandskab, en gribende skildring af kunstnerens følelsesmæssige tilstand. En himmelseng dominerer kompositionen, hvor dens varme træramme danner rammen for scenen. Nedenunder ligger en sovende figur, svøbt i et levende gult tæppe prydet med sarte grønne blade; det føles som en kokon, et tilflugtssted. Ovenover, på et baldakin, afsløres en skarp kontrast: en skeletlignende figur, stiv og metallisk, slutter sig til en struktur, der ligner en vugge, sammenvævet med det, der ligner kugler og en buket blomster. Modsætningen mellem levende og døde, livlig og kold, skaber en foruroligende spænding. Baggrunden er en vidde af hvirvlende, skybeklædt himmel, der forstærker den drømmelignende kvalitet og tilføjer dybde til scenen. Det omhyggelige penselstrøg og de subtile farvegraderinger viser kunstnerens mesterskab. Maleriet er en kraftfuld meditation over temaer som smerte, modstandskraft og livets skrøbelighed, som giver genlyd i alle, der har kæmpet med tab eller sygdom.