I dette fængslende kunstværk trækkes seeren ind i arbeids- og landskabsverdenen. Den centrale figur, en bondeskvinde, er beskæftiget med at knuse hør, en proces der er både fysisk krævende og dybt forankret i tradition. Hendes holdning formidler en følelse af dedikation og træthed; hun læner sig frem, med vægten af sin opgave tydeligt i den måde, hendes skuldre er bøjet. Kunstnerens teknik er dynamisk, med tykke, udtryksfulde penselstræk, der fanger både teksturen i kvindens tøj og det omkringliggende miljø - et mosaik af gule og okker, der bringer markerne til livet og skaber en medlevende oplevelse.

Farvepaletten er bemærkelsesværdig, domineret af bløde blåtoner, der står smukt i kontrast til de varme jordfarver nedenunder. Dette farvevalg fremhæver ikke blot figuren i forgrunden, men etablerer også et harmonisk forhold mellem kvinden og hendes omgivelser, som minder om hendes forbindelse til jorden. Lyset ser ud til bevidst at strømme over scenen, oplyse kvinden og øge hendes følelsesmæssige resonans. Van Goghs teknik, præget af impasto-penselstræk, tilføjer dybde og vitalitet, der næsten lader os føle energien i øjeblikket. Inden for konteksten af slutningen af det 19. århundrede afspejler dette stykke kunstnerens dybe værdsættelse for den rurale arbejderklasse og deres daglige kampe, hvilket gør det til ikke blot en studie i arbejde, men også en rørende hyldest til deres modstandsdygtighed og værdighed.