En dyster, foruroligende scene udspiller sig foran vores øjne, en hvirvelvind af fortvivlelse fanget med et råt, ubøjeligt blik. Ætsningens kornede tekstur føles næsten taktil, som om vi kunne række hånden ud og mærke det grove stof i de provisoriske senge eller figurernes ru hud. Kompositionen er kaotisk, men omhyggeligt arrangeret, og trækker øjet fra de sammenkrøbne former i baggrunden til figurerne i forgrunden, hver især en undersøgelse af lidelse. Det er en verden af skygger og dæmpede toner, manglen på levende farver forstærker følelsen af dysterhed; et vidnesbyrd om menneskelig modstandskraft i mødet med overvældende modgang. Kunstnerens mesterlige brug af linje og skygge skaber en følelse af dybde, der trækker os direkte ind i scenen og tvinger os til at konfrontere scenens virkelighed.