I dette fængslende kunstværk bliver man straks trukket ind i et rige, der forbinder det jordiske med det guddommelige, kendetegnet ved det ikoniske billede af en ensom figur i bøn, knælende foran baggrunden af et imponerende slot. Slottet rejser sig majestætisk, dets tårne strækker sig mod himlen, og skaber en følelse af styrke og modstand; det står som en fæstning af håb og påmindelse om de stridigheder, der er forbundet med tro og arv. Farvepaletten anvender bløde, men dristige toner - dybe blå og varme jordfarver, der smelter sammen, hvilket antyder en rolig, men kraftfuld atmosfære, der adskiller det hellige fra det verdslige.

Kompositionen er slående, med den knælende figur bevidst placeret uden for centrum for at invitere beskuerens blik mod det livlige ophold af figurer prydet med rustninger og banner, hver af dem videresender deres loyalitet gennem farverigt udvalg af skjold. Denne orkestrerede række forankrer scenen i en kollektiv stræben efter mod, enhed og respekt. Den følelsesmæssige vægt intensiveres, når man føler den håndgribelige spænding mellem den brændende bøn og soldaternes styrke - en fascinerende dikotomi, der taler til troen, der kolliderer med de hårde realiteter i krigen. Historisk set genlyder dette billede med sagaen om Jeanne d'Arc, der, midt i lignende krigslignende råb for tro og retfærdighed, ofrede sit liv for sin sag og for evigt bevarende sin ånd som et symbol på mod og hengivenhed.