Maleriets atmosfære er præget af en følelse af fredfyldt mystik; en stille, skumringsagtig scene udfolder sig foran os. Høje træer indrammer kompositionen, deres mørke stammer forankrer forgrunden, mens de øvre grene smelter sammen i et baldakin af dybe blå og grønne farver. Lysspillet er udsøgt, da et blødt, æterisk skær bader en let skrånende bakkeside og afslører en gruppe figurer, hvis former er utydelige, men fængslende.

Kunstnerens penselstrøg danser hen over lærredet og skaber en fornemmelse af bevægelse og tekstur. Farverne er dæmpede, hovedsageligt kolde blå og grønne, som forstærker scenens drømmeagtige kvalitet. Den overordnede følelse er af ro og selvbeskuelse. Jeg kan næsten føle den kølige aftenluft, suset fra bladene og den stille hvisken fra figurerne, der er samlet på bakken. Maleriet har en dyb emotionel virkning og trækker beskueren ind i en verden af stille kontemplation og subtil skønhed.