I dette betagende landskabsmaleri ser vi en ung dreng, der croucher på en stenrig skråning, fordybet i de enkle glæder ved landdistriktsliv. Drengen, iført ydmygt tøj, holder en stråkurv og kigger nysgerrigt på en nærliggende høne, der frit piller mellem stenene — typisk for et bekymringsfrit liv. Bag ham breder den lys turkise himmel sig, prydet med fluffy hvide skyer, som giver en overvældende følelse af åbenhed og glæde. Kontrasten mellem himmelens livlighed og de jordnære nuancer af jorden fremkalder en håndgribelig varme, der får beskueren til at føle, at de også kunne deltage i dette rolige miljø; det er næsten som om, man kunne høre børns latter og bladenes hvisken i den bløde brise.

Kompositionen er mesterligt afbalanceret, med drengen placeret lavt i rammen, hvilket fører blikket opad mod de rustikke bygninger, der hænger på toppen af bakken. Disse strukturer, med deres solbelyste vægge og hvisker fra historien, antyder en dybere fortælling under scenens enkelhed. Kunstneren anvender brede, løse penselstræk, og skaber en fornemmelse af spontanitet og liv, der afspejler naturens vitalitet. Farvepaletten er en harmonisk blanding af grønne, brune og den slående blå himmel, der inviterer til nostalgi og en længsel efter enkle tider. En sådan fremstilling, der kommer fra hjertet af 1900-tallets kunst, opsummerer Sorollas evne til at fejre det unikke i hverdagsøjeblikke og omdanne det almindelige til det ekstraordinære.