Scenen udspiller sig med en dramatisk himmel, der dominerer den øverste del af lærredet; en symfoni af skyer, oplyst af en strålende sol, der kæmper for at bryde igennem. Kunstneren bruger mesterligt lys og skygge og skaber en følelse af både ærefrygt og ro. En gruppe figurer, der tilsyneladende er samlet på stranden, er silhuetteret mod den lyse glød, hvilket antyder en travl aktivitet eller måske et øjebliks fælles kontemplation.

Kompositionen trækker blikket fra den turbulente himmel ned til den sandede strand, hvor figurerne og bådene er forankret. Farvepaletten, der er domineret af varme gyldne toner og kolde, stålblå, fremkalder følelsen af en sen eftermiddag med løftet om en kommende storm. Penselstrøgene, selvom de er detaljerede, giver et blødt præg til det overordnede indtryk og fanger lysets og atmosfærens flygtige natur. Det taler om kunstnerens skarpe observation og hans evne til at oversætte naturens storhed på lærredet.