Malet afslører en solrig gadescene, et øjebliksbillede af hverdagen gengivet med en fængslende blanding af realisme og impressionistisk flair. Kompositionen trækker øjet langs en let skrånende vej, flankeret på begge sider af bygninger, der ser ud til at læne sig indad og næsten omfavne beskueren. Penselstrøgene er dristige og selvsikre og fanger bygningernes ru teksturer og det subtile spil mellem lys og skygge. Farvepaletten er varm, domineret af jordfarver af okker, terrakotta og dæmpet grøn, med glimt af blå himmel, der kigger frem mellem tagene. Det er en scene, der føles både velkendt og fremmed, og som fremkalder en følelse af nostalgi, et glimt ind i en verden, hvor tiden bevæger sig langsommere, og det almindelige er gennemsyret af en særlig slags skønhed.