Denne stemningsfulde fremstilling viser de monumentale ruiner af det antikke Theben, hvor fragmenter af kolossale statuer ligger spredt ud over en stor, tør slette. I centrum ses en massiv, styrtet statue med brækket hoved og torso, som stadig udstråler en imponerende tilstedeværelse. I nærheden står søjler og stenkonstruktioner, dekoreret med hieroglyffer og relieffigurer, der vidner om en vedvarende storhed. En gruppe mennesker, små i forhold til disse gigantiske rester, giver billedet et menneskeligt mål; deres farverige klædedragter bringer liv og kontrast til de ellers afdæmpede jordfarver og den blege himmel.

Kunstneren anvender en blød, men præcis akvarelteknik, hvor jordfarver kombineres med himlens blege blå for at skabe en følelse af stille tidløshed. Kompositionen leder blikket naturligt fra ruinerne til de spredte sten og til sidst til de menneskelige figurer, hvilket skaber rytme og bevægelse i stilheden. Det fine spil mellem lys og skygge på stenens tekstur formidler århundreders nedbrydning, mens menneskernes tilstedeværelse antyder en vedvarende forbindelse mellem fortid og nutid. Værket emmer af vemodig nostalgi efter tabte civilisationer og indbyder til refleksion over historiens storslåede, men skrøbelige arv.