Dette kunstværk præsenterer et charmerende portræt af en ung pige, der udstråler uskyld og charme. Den bløde penselstræk, der er karakteristisk for Renoir, giver maleriet en etereal og drømmende kvalitet. Pigens lysebrune hår, pyntet med en livlig rød sløjfe, falder elegant over hendes skuldre og indrammer hendes engleagtige ansigt. Der er en delikat glans på hendes porcelænsagtige hud, der fanger lyset med en varm omfavnelse, mens hun tankefuldt kigger ud i det fjerne, som om hun er tabt i sine egne tanker; det er et dybt øjeblik frosset i tiden.

Farvepaletten, der anvendes her, er uden tvivl fængende, hovedsagelig centreret omkring bløde pasteller og varme nuancer. De rige røde farver i hendes kjole står i smuk kontrast til de dæmpede grønne nuancer i baggrunden, hvilket skaber en atmosfære, der føles både indbydende og hyggelig. Denne brug af farve er meget typisk for Renoirs stil; han havde mesterskab i at formidle følelser og dybde gennem sine nuancer. Ud over sin æstetiske værdi inviterer dette værk seerne til at opleve en følelse af nostalgi; vi kan næsten høre de blide hvisker fra barndommen, mens vi beundrer denne sarte scene.