Kunstværket transporterer straks beskueren til Venedigs funklende vandveje. Kunstneren har mesterligt fanget essensen af byens lys og atmosfære; himlen, en vidstrakt udstrækning af blåt og bløde gule toner, antyder den gyldne time. Penselstrøgene er løse og udtryksfulde og giver indtryk af bevægelse, især i refleksionerne på vandoverfladen. Jeg hører næsten bølgerne, der slår forsigtigt mod bygningerne.

Kompositionen fører øjet fra den udsmykkede arkitektur til venstre, badet i en varm, indbydende glød, til de fjerne både og figurer, hvilket antyder en travl scene. Vandet fungerer som et spejl, der reflekterer farverne ovenfor og skaber en følelse af dybde. Samspillet mellem lys og skygge vækker scenen til live og fremkalder en følelse af undren og ro. Kunstnerens evne til at fange lysets leg på vandet er bemærkelsesværdig; man kan næsten mærke den lette brise og solens varme.