I dette fascinerende kunstværk omfavner en følelse af harmoni tilskueren, hvilket præsenterer en drømmende scene, hvor figurer vandrer gennem et frodigt, blomstrende landskab. I forgrunden ser vi en delikat ung kvinde, iført en flødende hvid kjole, hvis barfødder næsten danser over jorden, mens hun blidt stryger over de livlige blomster, der blomstrer. Penselstræk, flydende og livlige, udtrykker en rigdom, der synes at spire fra lærredet; det føles, som om vinden bringer den søde duft af blomsterne helt ind i tilskuerens rum. Imens, bag hende, deltager en gruppe figurer i deres egne festligheder, en følelse af fejring der svæver stille mens de pryder sig med kranse, måske symboliserende en forbindelse til naturen og livets festivaler.

Kompositionen overlapper harmonisk karaktererne mod en frodig grøn baggrund, levende med farver, der skifter fra varme jordtoner til frodige grønne og bløde blå i baggrunden. Farvepaletten kan vække følelser af nostalgi, mens den fremhæver en idealiseret verden, hvor skønhed og natur går hånd i hånd. Følelserne cirkulerer—der er glæde, ro, endda et strejf af mystik i samspillet mellem lys og skygge, hvilket antyder solrige eftermiddage tilbragt i lykkeligt glemsel. Dette værk indkapsler ikke kun naturens pragt, men påkalder også følelser af fejring og mytologi, der minder os om den tidløse tiltrækning, der findes i krydsfeltet mellem menneskeheden og den naturlige verden.