I dette slående værk er vi vidner til den legendariske figur Mikula Selyaninovich, en typisk helt fra slavisk folklore, afbildet sammen med en majestætisk hest. Det enorme panorama bag dem vækker en dyb følelse af forbindelse til jorden og naturen, mens de bølgende bakker skaber en følelse af bevægelse og elegance, idet de guider betragerens blik langs landskabets kurver. Kunstneren anvender en unik palette, der domineres af afdæmpede blå og jordfarver, som ikke kun fremhæver terrænets dimensioner, men også vækker en følelsesmæssig resonans, der føles både rolig og kraftfuld.

De følelser, der formidles gennem Mikulas muskuløse figur, er håndgribelige; hans kraftige bygning og beslutsomme udtryk antyder styrke og hengivenhed til sin jord. Når han fører sin hest gennem en hård terræn, kan betrageren næsten høre vinden hviske gennem græsset og føle vægten af historien, der ruller hen over bakkerne. Dette værk står i krydsfeltet mellem mytologi og virkelighed, det fortryllende os med de store fortællinger fra den slaviske kultur, mens det inviterer os til at tænke over vores egne forbindelser til naturen og den mytologiske arv. Den eteriske kvalitet ved himlen, gennemsyret af virvlende skyer, antyder en næsten guddommelig baggrund, hvilket gør dette stykke til mere end blot en repræsentation af folklore, men også en tidløs påmindelse om menneskehedens forbindelse til naturen.