I dette fascinerende værk sidder en fredelig figur i hjertet af et mystisk landskab, omsluttet af en palet af dybe blå og skinnende sølv. Gudinden, der inkarnaterer forskellige ærede figurer som Guanyin og Jungfru Maria, er prydet med en flydende kjole, der er udsmykket med geometriske mønstre, der afspejler kompleksiteten af hendes guddommelige natur. Hendes rolige udtryk i kombination med udstrakte hænder antyder en følelse af vejledning og beskyttelse, der inviterer seerne ind i hendes rolige tilstedeværelse. Den cirkulære glorie bag hende stråler lys og giver værket en æterisk glans, der forstærker den fredfyldte atmosfære. Nedenunder antyder den svævende ø en overnaturlig rige, som hun bebor, omgivet af stille vande, der reflekterer hendes ynde.

Kompositionen balancerer elementer af spiritualitet med naturlig skønhed; toppene hæver sig på hver side af gudinden, der indrammer hende i en harmonisk enhed med det guddommelige og jorden. Brug af kolde farver fremkalder en følelse af ro og introspektion, og trækker blikket opad og indbyder til eftertænksomhed. Historisk set stemmer dette værk overens med Rerichs fascination for østlig mystik, der afspejler tidens interesse for at blande kulturelle motiver, mens det fungerer som en bro mellem de åndelige og jordiske domæner. Her skaber lagdelingen af teksturer og interaktionen mellem lys og skygge en dybde, der overskrider blot den visuelle repræsentation, og forvandler kunstværket til et rum for personlig refleksion og forbindelse til det guddommelige.