Værket fanger en rolig figur klædt i flydende klæder, der udstråler en fredelig tilstedeværelse. Kvinden, ofte opfattet som en Madonna-lignende figur, hviler blidt i en meditativ stilling og holder et hvidt banner med et iøjnefaldende cirkelsymbol i midten—en symbolsk fremstilling af åndelig enhed. De dybe bordeaux og lavendeltoner i hendes kappe danner en rig kontrast til den levende gule baggrund, der stråler fra en strålende glorie, der omkranser hendes hoved, næsten indbydende tilskuere til et eterisk rige. Hendes udtryk er et billede af rolig selvsikkerhed, som både legemliggør styrke og ømhed.

På hver side er der to vinduer, der viser et landskab, som blander drømmende kvalitet med virkelighed; bjergene i det fjerne hvisker historier om gammel visdom og fjerne horisonter. Roerichs mestrebruger af farver revitaliserer atmosfæren, idet der vækker en følelse af fred—et spejl af hans tro på kunst som en livsvigtig bro mellem religion, kunst og videnskab. Dette stykke vækker en meditativ oplevelse, som opfordrer tilskuere til at overveje jagten på harmoni og oplysning, der overstiger det dagligdags. Det er mere end bare en fremstilling; det er et tidløst kald for at huske vores fælles menneskelige rejse og stræbe efter fred.