Dette kunstværk fanger den æteriske skønhed i landskabet og fører beskueren til et roligt øjeblik, hvor himmel og jord mødes i harmoni. Horisonten er blidt opdelt i sektioner: livlige jordformer rejser sig i bløde bølger mod baggrunden af en vidtstrakt, fredfyldt himmel, domineret af bløde pastelfarver. Fuzzy skyer svæver op, ser ud til at være vægtløse, malet med penseldrag, der antyder både flydende og form; de fremkalder en følelse af at svæve i en drømmetilstand. Hver farve overgår ubesværet fra den milde gule morgen til det kølige blå af de fjerne bakker, hvilket skaber en atmosfære af ro og refleksion.

Valget af et roligt landskab siger meget om kunstnerens evne til at fremkalde følelser uden forstyrrende menneskelige figurer. Kompositionen er balanceret og fører beskuerens blik naturligt over hele lærredet. Forgrunden, med sin frodige grønne farve og bløde bølger, indbyder én til at træde ind i scenen; det føles som en invitation til at indånde den friske luft fra naturen. Den historiske kontekst afslører en periode med selvransagelse og længsel efter fred, måske afspejlende følelserne fra en efterkrigstid. Dette stykke antyder en længsel efter ro og forbindelse til jorden, hvilket fremhæver kunstnerens betydningsfulde rolle i at fange ånden i sin tid.