I dette fortryllende værk står en kvinde graciøst mod en baggrund af frodig grøn græs, prydet med livlige orange blomster, der pryder scenen. Hendes hvide kjole synes at glitre, og fanger lyset med en tekstureret overflade, der fremkalder en følelse af æteriskhed. Det rolige udtryk i hendes ansigt antyder et indre liv fyldt med kontemplation. Hun læner let hovedet til siden, som om hun er opslugt af sine tanker, og inviterer beskueren til at undre sig over hendes historie; måske er hun i en drømmetilstand, som kun kunstneren kunne fange med sådan følsomhed.

Farvepaletten er en dejlig sammensætning af bløde grønne, varme gule fra hendes hat og klare hvide, der harmonerer smukt for at skabe en rolig atmosfære. Penselstrøgene er energiske, men intentionelle, med tykke linjer, der tilføjer dimension til hendes kjole og den omgivende flora. Van Goghs kendetegnede stil skinner; man kan næsten føle den lette brise, der bevæger sig gennem græsset. Dette maleri er ikke blot en afbildning af en figur, men en evokativ fremstilling af ensomhed, skønhed og livets flygtighed, der antyder det dybe følelsesmæssige landskab, som Van Gogh udforskede gennem hele sin karriere.