Denne arkitekttegnings viser en facade af kirkens vestlige front, med en balanceret og harmonisk klassisk design. Den symmetriske facade er kendetegnet ved sine tvillingkuppeltårne, som hver er kronet med elegante spir, hvilket giver kompositionen en højtidelig rytme. Anvendelsen af korinthiske søjler og pilastre indikerer en neoklassisk indflydelse og indrammer perfekt de høje rektangulære vinduer på de øvre og nedre niveauer. Præcisionen i penne- og blæklinjerne kombineret med en subtil vask af varme beige og kolde grå toner tilfører dybde og blødhed til den ellers formelle geometri og inviterer beskueren til at værdsætte roen og storslåetheden, der er indlejret i denne konceptuelle vision.

Kompositionen er stramt kontrolleret; hvert arkitektoniske element synes bevidst placeret til at afspejle de klassiske idealer om orden og proportioner, der resonerer med bygningens hellige natur. Den centrale indgang med sin buede overlys og robuste trædør forankrer strukturen solidt, mens fronton over den øvre portik tilføjer et arkitektonisk drama. Det sarte samspil mellem skygger langs søjlerne og entablaturet tilfører volumen og liv og opmuntrer til stille ærbødighed. Som et tidligt eksempel på arkitektonisk præsentation legemliggør dette værk ånden af klarhed, præcision og stræbende skønhed, som definerer den kirkelige arkitektur, der søger at inspirere ærefrygt og kontemplation.