Dette værk præsenterer en slående komposition, der levende skildrer en levende åndelig vision med en dristig og næsten surrealistisk farvepalet. Forgrunden domineres af en gruppe bretonske kvinder, deres hvide hovedbeklædninger og mørke tøj er malet med faste og bevidste penselstrøg, der giver dem en skulpturel tyngde. Deres ansigter, fyldt med intensitet og bønfuld koncentration, ser opad og fører beskuerens blik til øverste del, hvor en guddommelig scene udfolder sig: Jakob kæmpende med en engel. Denne æteriske kamp mod en flammende rød baggrund skaber en dramatisk spænding; farverne forstærker øjeblikkets følelsesmæssige tyngde. De tykke, flade røde farvefelter kontrasterer med træets bløde kurver og figurernes kantede former og fremkalder en atmosfære af mystisk iver.

Teknikken går ud over impressionismen og hælder mod symbolismen med sine levende, unaturlige farver og den flade rumlige perspektiv. Beskueren inviteres til en visionær oplevelse snarere end en bogstavelig scene, som udfordrer perceptionen og stimulerer fantasien. Skarpe kontraster og usædvanlige vinkler fører til følelsesmæssig engagement; man kan næsten høre hvisken af bønner og føle den afbildede åndelige kamp. Maleriet fra 1889 markerer et afgørende øjeblik, hvor kunsten søgte en dybere mening gennem symbolisme og personlig spiritualitet og dybt påvirkede den moderne kunsts udvikling.