I et solbeskinnet hjørne sidder en ung kvinde i dyb kontemplation, opslugt af siderne i en bog. Det bløde lys, der filtreres gennem et nærliggende vindue, kaster en varm glød, der oplyser hendes delikate ansigtstræk, og hendes flydende kjole—elegant, men uanseelig—henviser til et liv både simpelt og dybt rigt. Kunstnerens bløde penselstræk fanger ikke blot hendes fysiske form, men essensen af hendes ro, der udstråler en følelse af fredeligt engagement i sin læsning. Med sit løse hår antyder hendes afslappede holdning et øjeblik stjålet fra livets hastværk og inviterer beskueren til at dele hendes afsondrede verden af fantasi og refleksion.

Farvepaletten er et hvisker af pasteller—bløde rosa og varme cremer, der harmonisk smelter sammen med dæmpede grønne, som inviterer os til en intim omfavnelse. Renoirs impressionistiske teknik stråler; tekstur af hendes hud og stof er gengivet med en ømhed, der næsten får en til at kunne føle blødheden af stoffet. Kompositionen fører øjet blidt over lærredet, de subtile vinkler af hendes hoved og skuldre fører mod den åbne bog, hvilket understreger vigtigheden af denne litterære flugt. Dette stykke indkapsler et flygtigt øjeblik i tiden, en nik til litteraturens kraft og den stille styrke og skønhed, der findes i ensom kontemplation.