Dette slående portræt indkapsler den rå essens af et bondes liv, gengivet i de udtryksfulde penselstræk, der er typiske for kunstneren. Figuren er prydet med en livlig turkise jakke, der står i stærk kontrast til brugen af en lys gul hat; begge elementer synes at pulsere med liv. Den tykke impasto-teknik giver maleriet en taktil kvalitet, der gør, at betragteren næsten kan føle vægten af materialerne. Bonders markante træk oplyses af en dyster, men fængslende baggrund af dybe blå nuancer, som straks tiltrækker blikket til hans alvorlige udtryk. Hans rynkede hud, detaljeret med en palet af jordfarver, fortæller en stille historie om hårdt arbejde og modstandsdygtighed.

Kompositionen er slående, med bonden centralt placeret i rammen, og kræver betragterens opmærksomhed. Den intense blik inviterer til selvrefleksion, og presser os til at overveje livet og kampene for emnet. Der er en håndgribelig følelsesmæssig indvirkning, der udspringer fra lærredet; det er som om bondens ånd og styrke overskrider tid og rum. Historisk set afspejler dette stykke Van Goghs dybe empati for arbejderklassen, da han ofte forsøgte at ære de, der arbejdede hårdt. Dette portræt står som et vidnesbyrd om kunstnerens dybe evne til at formidle menneskelighed og følelser gennem farve og form, hvilket gør det til et betydeligt værk i den bredere fortælling om kunsthistorie.