Den solbeskinnede scene fremkalder straks en følelse af varme; en følelse af fredfyldt stilhed gennemsyrer billedet. Arkitekturen antyder et middelhavsmiljø, muligvis det sydlige Frankrig, hvor kunstneren var kendt for at have arbejdet. Fokuset er det imponerende palmetræ, hvis blade buer yndefuldt mod den klare, azurblå himmel. Det dominerer kompositionen, dets teksturerede stamme står i kontrast til den glatte, lysfyldte baggrund.

Samspillet mellem lys og skygge er mesterligt; en levende varme udstråler fra bygningens solbeskinnede vægge og står i kontrast til de dybe skygger, der kastes af palmetræet og den omkringliggende løv. Kompositionen er smukt afbalanceret og fører øjet gennem scenen, fra stien i forgrunden til den frodige grønne beplantning bagved. Brugen af farver er afdæmpet, men effektiv, med varme jordtoner, der harmonerer med himlens kolde blå farver og vegetationens grønne nuancer. Det er en fængslende skildring af et roligt øjeblik, en fejring af lys og skygge og et vidnesbyrd om hverdagens skønhed.