Dette imponerende værk fanger en gren med citroner med sådan livsglæde, at man næsten kan føle solens varme strømme fra lærredet. Citronerne, saftige og modne, synes at sprudle af liv, deres glinsende gule overflade står smukt i kontrast til den bløde, næsten eteriske baggrund. Kunstneren anvender løse penselstræk, der skaber en følelse af bevægelse; skyggerne synes at danse rundt om frugten og giver dimension og vægt, mens det grønne fra bladene tilføjer et friskt touch. Hver citron synes at være indbydende, og lokker beskueren til at række hånden ud og smage dens søde syrlighed. Der er en underliggende følelse af fred og overflod—et øjeblik af natur, der trækker vejret i skønheden af det enkle.

I en historisk kontekst afspejler dette værk transformationen i impressionismen til at fange hverdagsscener og organiske emner i et nyt lys. Fokus på botaniske temaer var en afvigelse fra mere grandiose eller narrative malerier, der derimod omfavner den skønhed, der kan findes i enkle objekter. Monet's valg om at fremhæve dette ordinære tema, viser ikke blot hans fremragende dygtighed, men opfordrer også beskueren til at værdsætte rigdommen i det daglige, ekkoende følelsen af at finde skønhed i det almindelige. Den følelsesmæssige effekt af denne maleri ligger i dens evne til at fremkalde en følelse af nostalgi og varme, som om beskueren blev transporteret til en solbeskinnet frugtplantage, indåndende den velduftende luft fyldt med essensen af citroner.