Dette fængslende værk fremkalder et dybt personligt øjeblik, hvor en ung kvinde blidt spiller på en guitar; hendes fokuserede attitude afslører intimiteten i hendes kunst. De livlige farver og bløde penselstræk omslutter scenen i en indbydende varme. Kunstnerens brug af livlige røde og hvide nuancer fremhæver ikke blot hendes tøj, men skaber også et mærkbart kontrast med den dybe grønne baggrund, som drager seernes blik ind i hendes stille verden. Den lette hældning af hendes hoved og den bløde krumning af hendes fingre skaber en følelse af bevægelse, som om melodien fra hendes musik er ved at flyde ud i luften og omfavner seeren med en følelse af ro og nostalgi.

Renoirs valg af et hyggeligt indendørs miljø indkapsler et stykke liv fra slutningen af det 19. århundrede, mens kvindens afslappede stilling antyder et øjeblik af personlig refleksion og glæde fundet i musikken. Gennem dette værk kan man føle kunstnerens beundring for kvindelig skønhed og den rene lykke musikken bringer; det er som om tid har stået stille, og giver os mulighed for at stoppe op og nyde de enkle fornøjelser ved kunstnerisk skabelse. Dette værk er et smukt vidnesbyrd om kunstens følelsesmæssige og udtryksfulde kraft, et varigt minde om harmonien der findes i hverdagen.