Badet i det bløde, glitrende lys fra en sen eftermiddag fanger dette værk barndommens ømme uskyld mod en baggrund af en gylden soloplyst mark. To unge piger, barfodede og klædt i simple kjoler, går langs en smal sti; den ene bærer en lille bunt kaniner, mens den anden holder noget nænsomt, deres udtryk er stille eftertænksomme. Den løse, impressionistiske penselføring gengiver smukt lysets og skyggernes spil og giver scenen en blid livlighed og en flygtig følelse af varme.

Kompositionen leder betragterens blik fra figurerne i forgrunden til den tågede afstand, hvor to andre skyggefulde børn anes, hvilket øger dybden og den narrative interesse. Den dæmpede palet med bløde blå og varme okkertoner fremkalder en fredelig landlig atmosfære og afspejler et øjeblik af dagliglivet i slutningen af 1800-tallet. Dette værk er et rørende bevis på kunstnerens mesterlige evne til at fange den følsomme balance mellem realisme og impressionisme og vækker nostalgi samt stille ærbødighed for den pastorale tilværelses enkelhed.