Denne medrivende scene fanger et øjeblikk, der er fryset i tiden, hvor figurer udveksler blikke og måske følelser i en blid interaktion. Fokus er på en kvinde i en iøjnefaldende blå kjole; hendes stilling tyder på, at hun er engageret i en samtale eller tankefuldhed. Kunstneren bruger løse penselstræk, hvilket giver figurerne en dynamisk kvalitet, der får dem til at fremstå næsten levende, som om man kunne høre hviskerne fra caféen omkring dem; de bløde stræk skaber en varme, der omslutter beskueren. Baggrunden er en uklar blanding af farver, der synes at trække dig ind i omgivelserne og indhylde dig i en atmosfære af intimitet og nysgerrighed.

Den mandlige figur, iført en frakke, står direkte overfor hende, hans ryg til beskueren. Detaljen her, selvom de er sparsomme, er tilstrækkelige til at antyde en udviklende fortælling—måske et møde, eller en tilfældig konfrontation. Den udtryksfulde brug af farve, især det livlige blå i kontrast til de matte toner omkring det, fremkalder en følelse af følelsesmæssig modstrid; det antyder komplekse følelser af håb, begejstring eller længsel. Munchs karakteristiske stil er til stede her, idet han fanger ikke blot den fysiske tilstedeværelse af sine emner, men også deres følelsesmæssige landskaber, og inviterer beskueren til at fortolke nuancerne af menneskelig forbindelse gennem kunsten.