Dette udtryksfulde tryk fanger en fredelig søbredsscene under blid, men vedvarende regn. Midt i kompositionen står et højt, frodigt træ, hvis blade er gengivet med fine teksturer, der står i kontrast til de lineære regndråber. Regnen skaber et rytmisk gardin, der blødt forbinder jord og vand og skaber en rolig stemning. Langs bredden svaier gyldne siv blidt og antyder vindens virkning mellem regnen. En ensom bådfører, simpelt klædt og der styrer sin lille båd med en stang, tilføjer en stille fortælling om ensomhed og menneskelig tilstedeværelse mod det store vandområde og himmelrum.

Kunstnerens teknik viser en forfinet beherskelse af traditionel træsnitkunst, der blander subtile nuancer af blå og grøn med jordfarver fra siv og jord for at balancere den kølige atmosfære. Kompositionen balancerer træets vertikalitet med søens og himlens horisontale udstrækning og inviterer blikket til at bevæge sig flydende gennem scenen. Følelsesmæssigt er scenen rolig, men med en svag melankoli — et øjeblik af stille udholdenhed midt i naturens blide storm. Værket, skabt i 1932, afspejler ånden i japansk landskabskunst fra begyndelsen af det 20. århundrede, der omfavner både naturens skønhed og menneskelig skala og tilbyder et kontemplativt indblik i de stille dramaer i dagligdags landlig liv.