I dette fængslende kunstværk indtager en båd centrum i scenen, prydet med et blafrende sejldug, som antyder en let brise. Figurerne om bord - syv roere - er afbildet med en følelse af kammeratskab og beslutsomhed. Deres ansigtsudtryk afspejler den indsats og koncentration, som kræves for deres opgave, der legemliggør ånden i arbejderklassen på den tid. Vandet, malet i forskellige nuancer af brunt og uklar grønt, fanger flodens strøm, mens de bløde nuancer af himlen giver en rolig baggrund.

Kompositionen er iøjnefaldende; båden, som er et fokuspoint, er indrammet af udstrækningen af vandet, der dominerer lærredet. Den jordnære palet fremhæves af de dystre farver på roernes tøj, hvilket vækker en følelse af realisme, der siger meget om deres hårde liv. Der er en subtil følelsesmæssig vægt, en fortælling om arbejde og modstandskraft, som trækker seerne ind i scenen og får os til at reflektere over disse mænds dagligliv. Det er et øjeblik, der er frosset i tid, rigt på historisk betydning og et vidnesbyrd om mesterens evne til at formidle dybe fortællinger gennem simple scener.