Værket fanger et blødt øjeblik, der viser en ung pige klædt i beskedne klæder, beskeden men alligevel graciøs, som går med beslutsomhed, mens hun holder et brød. Hendes hoved er prydet med en velordnet hue, der indrammer et ansigt, der udstråler uskyldighed og beslutsomhed; disse elementer antyder subtilt hendes sociale status og hverdagslivet for landarbejdere i det 19. århundrede i Europa. Linjer og skygger skaber en blød, men fremtrædende silhuet på en dæmpet baggrund, der leder beskuerens blik til pigens blide udtryk og hendes forsigtige greb om brødet, der både kan tolkes som en nødvendighed og som et symbol på livsopretholdelse. Kunstnerens valg af næsten monochromatisk palette understreger form og stilling af emnet uden at forstyrre med livlige farver, hvilket giver os mulighed for at fokusere på den emotionelle resonans i scenen og karakteren af denne unge pige.

Kompositionen er vidunderligt afbalanceret; pigens krop er let drejet, hvilket leder vores blik, mens hun går — måske mod en usikker fremtid eller tilbage til hjemmet. Van Goghs karakteristiske brug af lys og skygge fremhæver denne bevægelsessans; højdepunkterne oplyser hendes fasthed, mens skyggerne omslutter hende i realiteten af hendes miljø. Den følelsesmæssige effekt runger dybt og placerer beskueren midt i kunstnerens udforskning af menneskeheden og kamp. Dette rørende stykke afspejler ikke blot Van Goghs indsigt om sociale emner, der er karakteristiske for sin tid, men fremhæver også hans exceptionelle evne til at overskride ren repræsentation og indbyder os til at bryde os ind i en empatisk forbindelse med livene hos almindelige mennesker.