I denne fortryllende scene sidder en ung kvinde fredeligt midt på et frodigt tæppe af græs og blomster; hendes delikate lyserøde kjole smelter harmonisk ind i omgivelserne. Det bløde dagslys filtreres gennem baldakinen ovenfor og kaster et indbydende varmt skær, som omfavner hende. Det lette stof i hendes kjole svajer blidt og responderer på de delikate blomster, der er spredt omkring hende. Mens hun læser, er øjeblikkets fredelighed tydelig; det bløde rasl af bladene og den fjerne kvitre fra fuglene skaber en rolig melodi, der næsten kan mærkes.

Kunstneren anvender en lys palette med subtile penselstræk, der formidler både bevægelse og ro. Bløde grønne og pastelfarvede rosenfarver fletter sammen, hvilket indfanger forårssæsonens flygtige skønhed. De let slørede konturer giver kompositionen en næsten drømmende kvalitet, der fører betragteren ind i en tilstand af ro. Monets evne til at fange dette flygtige øjeblik af skønhed resonerer dybt, idet den tiltrækker blikket mod varmen og komforten i scenen, og vækker personlige minder om stille eftermiddage tilbragt i naturens favn.