Denne livlige scene vrimler med energi og levende karakterer og fanger essensen af en traditionel festival, hvor en menneskemængde deltager i festligheder. Kompositionen er tæt pakket med forskellige figurer: dansere i hvide kjoler, der elegant snurrer, maskerede figurer og en blanding af glade og livlige udtryk, som formidler en følelse af fælles fejring. Et iøjnefaldende stort banner med et udtryksfuldt ansigt dominerer billedet og trækker blikket opad, hvilket tilføjer en surrealistisk tone til samlingen. Den naturlige baggrund med høje træer og en dramatisk, skyet himmel forstærker den teatralske effekt. Farvepaletten er rig, men noget dæmpet, domineret af jordfarver, røgede gråtoner samt hvide og blå accenter, hvor kontrasten mellem lys og skygge fremhæver dybde og bevægelse. Penselstrøgene er løse, men målrettede og antyder bevægelse og kaos uden at blive uordnede, hvilket inviterer beskueren til at mærke karnevallets livlige atmosfære.

Den emotionelle tone svinger mellem festlig glæde og en understrøm af uhyggelig mystik, som reflekteres i de ansigtsløse masker og den allegoriske figur på banneret. Historisk afbilder værket en ceremoni under karnevalet – en efterligning af sardiners begravelse, der symboliserer vinterens bortdrivelse og forårets velkomst. Værket fungerer både som dokumentation af spansk folketro og en dybdegående udforskning af kollektiv katarsis og forener humor, tradition og subtil social kritik med kunstnerisk mesterskab.