Malereiet folder sig ud foran os som en blid og fantasifuld scene, oplyst af et blødt skær, der synes at hviske hemmeligheder om kærlighed og hengivenhed. I forgrunden ser vi et par, der er fænget i en omfavnelse, deres kroppe næsten smelter sammen i én—en inkarnation af romantisk enhed. Manden, klædt i formelt tøj, holder et stort ark—måske et kærlighedsbrev eller poetiske vers—som ser ud til at binde deres følelser sammen. Det delikate berøring af kvindens hånd inviterer os til at dele i deres intimitet; hendes flydende hvide kjole svæver som en sky, og tilføjer til værkets drømmende atmosfære. Når jeg ser på denne scene, føler jeg en overvældende følelse af glæde og fascination, som om jeg er en indtrænger i et øjeblik, der er frosset i tiden, omkring af parrets varme.

Bag dem kigger andre figurer—cheruber—legende fra skyggerne, og observerer denne hjertelige erklæring om kærlighed. Deres tilstedeværelse, eterisk og blød, antyder en guddommelig godkendelse af denne forening, som om himmelene selv fejrer det bånd, der formes. Kunstneren anvender en rig farvepalette domineret af varme okerfarver og bløde brune; disse nuancer smelter problemfrit sammen, hvilket skaber en følelse af dybde og ro, der tiltrækker beskueren. Det føles som en hemmelig lysning oplyst af blinkende sollys, et skjult hjørne, hvor den almindelige verden svinder hen. Det er som om Fragonard, gennem sin pensel, indbyder os til at tro på kærlighed, til at nyde dens skønhed midt i livets milde kaos.