Scenen udfolder sig med en blid ro, en udsigt over både, der glider hen over stille vand, badet i dagens bløde lys. Kunstneren fanger dygtigt lysets spil på vandet med skinnende refleksioner, der danser sammen med bådene. Kompositionen tiltrækker øjet, begyndende med figurerne på bredden, bevæger sig til den ankrede båd og hviler til sidst på de fjerne bygninger.

Bådene selv er detaljerede og afslører teksturen i deres sejl, formen på deres skrog og besætningens aktivitet. En følelse af sindsro fylder luften, præget af vandets blide bevægelse og de fjerne råb fra usynlige fugle. Farvepaletten er domineret af bløde blå og brune farver, hvilket skaber en følelse af ro.

Dette billede er et vidnesbyrd om den venetianske lagunes tidløse appel. Det er en scene fra hverdagen og samspillet mellem natur og menneskeheden. Penselstrøgene er påført med en vis frihed og formidler en fornemmelse af kunstnerens egen oplevelse på dette sted.