I denne levende scene er en gruppe kvinder fanget i aktion under høsten af hø, deres bevægelser er livlige og målrettede. Kunstneren anvender en rig, tekstureret penselføring, der danser over lærredet, og blander jordfarver i grøn, brun og gylden gul for at fremkalde varmen fra en sen sommerdag. Kompositionen er intim, men samtidig rummelig, med figurerne arrangeret i en dynamisk halvcirkel, der trækker blikket mod deres koordinerede indsats. Lyset, der filtreres gennem træerne, giver scenen en glitrende vitalitet, som om luften selv summer af lyden af raslende blade og ræfters rytme. Man kan næsten høre den bløde summen af samtaler og det lette klapren af værktøj mod høet, hvilket bringer det pastorale landskab til live.

Maleri udstråler en blid nostalgi og afspejler en enklere tid, hvor manuelt arbejde var i harmoni med naturens cyklusser. Kunstnerens farvebrug — bløde blå og dæmpede røde toner i kvindernes tøj — kontrasterer med den naturlige palet og fremhæver deres tilstedeværelse uden at dominere landskabet. Historisk set befinder dette værk sig i krydsfeltet mellem impressionisme og realisme og viser en dedikation til at skildre landlivet med både præcision og følelsesmæssig varme. Det hylder landkvindernes værdighed og stille styrke, forankrer scenen på et bestemt sted og inviterer samtidig til en universel værdsættelse af det agrariske livs rytme.