I dette imponerende landskab bliver beskueren transports til Himalayas majestætiske skønhed. Værket indfanger en dramatisk scene, hvor en gletcher strømmer gennem en dal, omfavnet af stejle bjerge. Kunstneren anvender en imponerende vifte af teksturer; de ru, jordveje brune og grønne nuancer i forgrunden smelter glat sammen med isens strålende hvide, hvilket skaber en stærk kontrast. Over de majestætiske bjerge tilføjer en lys blå himmel fyldt med lette skyer en løftende kontrast, som vækker en følelse af ro midt i naturens dominans.

Den omhyggelige gengivelse af lys og skygge forstærker det tredimensionelle indtryk af landskabet og inviterer beskueren til at dykke dybere ind i dets afkroge. Beskueren kan næsten føle den friske luft og høre de fjerne hvisken fra gletscheren, mens den fortsætter sin langsomme march gennem tid. Dette maleri afspejler ikke blot Vereshchagins dybe værdsættelse for den naturlige verden, men fungerer også som en påmindelse om den storhed og stræben, der findes i sådanne omgivelser i det 19. århundrede, en periode præget af udforskning og opdagelse. Det er et vidnesbyrd om kunstnerens evne til at afbilde det sublime, som fanger både de fine kompleksiteter i terrænet og bjergenes storslåethed, hvilket gør det til et fascinerende værk, der efterlader et varigt indtryk.