Værket indkapsler et stilleben, hvor hverdagsobjekter ser ud til at kommunikere stille men udtryksfuldt med hinanden. Ved første øjekast tiltrækker den slående enkelhed dig — der er en smukt afbildet tepotte i midten, hvis slanke tud og koniske låg er både assertive og elegante. Rundt omkring engagerer en samling af kar i en stille udveksling; en lille kop og en kande, begge elegant skitse med bløde linjer, fungerer som delikate ledsagere til den mere dominerende tepotte. Bare at se på denne scene vækker varmen fra et hyggeligt køkken, der indbyder os til at forestille os duften af te og komforten ved delte øjeblikke.

Farvepaletten er påfaldende blød, idet den bruger rige jordfarver, der varierer fra sepia-brune til bløde sorte. Fraværet af livlige nuancer tillader en følelse af ro at gennemsyre stykket; som om kunstneren ønskede at beskuerne skulle sænke farten og nyde scenen. Den kunstneriske teknik, der anvendes her, føles næsten spontan — en hurtig, men bevidst penselstræk, der skaber en bevægelse og rytme i hele arrangementet. Denne uformelle elegance fremhæver Van Goghs evne til at omdanne almindelige objekter til en følelsesmæssig kunstnerisk udtryksform og indbyder os til at reflektere over skønheden i hverdagen.