I dette fængslende værk træder den majestætiske silhuet af Houses of Parliament frem gennem et slør af tåge. Monets brug af blødt, diffust lys skaber en etereal kvalitet, der transporterer beskueren ind i scenen. De dæmpede toner af blå og grå smelter sømløst sammen og reflekterer den kølige atmosfære af en tåget morgen. I forgrunden glider en ensom båd stille hen over vandet, som en påmindelse om den menneskelige tilstedeværelse midt i storheden af byen—et stille øjeblik, der indbyder til refleksion.

Kompositionen er mesterligt balanceret, da de høje tårne fra Parlamentet dramatisk rejser sig imod den bløde, tågede baggrund. Dette skaber en slående kontrast, der tiltrækker øjet opad, som om det ønsker at afsløre hemmeligheder skjult af tågen. Monet leger dygtigt med perception; arkitekturen ser både solid og flygtig ud, et symbol på den forbigående natur af selve eksistensen. Med farve- og lysspiraler fanger dette maleri ikke blot et øjeblik i tiden, men vækker også en dyb følelsesmæssig resonans, der minder os om skønheden, som findes både i klarhed og uklarhed.