En forsamling af mennesker, gengivet i skarp sort og hvid, fylder rammen. Kunstneren anvender en omhyggelig klækketeknik, der skaber en tekstureret, næsten taktil fornemmelse. Figurerne, klædt i hvad der ser ud til at være historiske klæder, samles, deres ansigter vendt opad med en blanding af ængstelse og ærefrygt. Over dem troner en massiv, utydelig form, muligvis en sky eller et bjerg, der tilføjer dramatisk spænding. Kompositionen er tæt, figurerne overlapper hinanden og trækker blikket gennem scenen. Det fremkalder en følelse af fællesskab, der står over for en ukendt trussel. Den overordnede effekt er et stille drama. Det antyder kunstnerens evne til at fange både individuelle følelser og kollektive oplevelser, hvilket får beskueren til at føle sig til stede i dette øjeblik af usikkerhed.