Dette storslåede maleri præsenterer en imponerende fortolkning af Babels tårn, der afslører en majestætisk struktur, der strækker sig mod himlen, men ser ud til at være i en tilstand af kaotisk forfald. Den arkitektoniske kompleksitet er betagende; de indviklede lag af buer og søjler rejser sig dramatisk, deres detaljerede facader tiltrækker blikket fra betrakteren opad. Hver etage i tårnet er befolket af små arbejdende figurer, der symboliserer menneskehedens kollektive ambition og galskab. Den jordnære farvepalet af brune og grønne nuancer står i skarp kontrast til de livlige røde og okerfarver, der understreger de øverste dele af tårnet og fremkalder en følelse af nært forestående katastrofe, selv mens den fejrer den menneskelige indsats.

Kompositionen er omhyggeligt arrangeret; tårnet dominerer lærredet, mens det omkringliggende landskab, prydet med skibe og maleriske landsbyer, skaber en følelse af skala. Dette fascinerer ikke kun, men engagerer også betrakteren i overvejelser om menneskehedens stolthed — et ekko af stolthed og forvirring, der førte til den kvixotiske konstruktion af tårnet. Kunstnerens brug af lys, med bløde skyer, der ruller ind, tilføjer en fornemmelse af forvarsel, mens den fjerne horisont inviterer til uendelige muligheder og antyder en uundgåelig konklusion. Bruegel fanger essensen af en bibelsk fortælling, der er vævet sammen med samtidsmed temaer som ambition og skelnen, hvilket efterlader beskuerne til at overveje balancen mellem stræben og ødelæggelse.