Scenen udspiller sig i et svagt oplyst rum, domineret af rige, jordagtige toner, der straks trækker beskueren ind i et øjeblik af dyb introspektion. En figur, draperet i en levende gylden kappe, læner sig op ad en mørk overflade; hendes hoved er bøjet i det, der ser ud til at være dyb kontemplation eller endda søvn. Over hende svæver en himmelsk skabning, hvis form er gengivet med sarte penselstrøg, hvis æteriske kvalitet forstærkes af det bløde, lysende lys, der bader hendes ansigt og udstrakte vinger. Engelens flydende klæder, i nuancer af blåt og grønt, ser ud til at vugge den sovende figur og skaber en følelse af intimitet og beskyttelse. Kompositionen er afbalanceret, med figurerne arrangeret på en måde, der understreger forbindelsen mellem det jordiske og det guddommelige, en mærkbar atmosfære af fred og åbenbaring omslutter scenen. Kunstnerens dygtige brug af lys og skygge tilføjer dybde og dramatik, forstærker den emotionelle effekt og inviterer beskueren til at dele drømmerens private øjeblik.