Denne ætsning viser et værdigt portræt af Margarita af Østrig siddende til hest, der indkapsler både kongelig værdighed og den ceremonielle elegance, man forventer af en dronning. Figurerne er klædt i et detaljeret udsmykket tøj med en fremtrædende flæsekrave, som står i kontrast til den rolige og kraftfulde hest, og skaber en harmonisk balance mellem menneskelig adel og hestens styrke. De fine linjer og krydsskraveringsteknikken tilføjer dybde og tekstur til kompositionen, der subtilt definerer stoffer, pels og det naturlige miljø, der understøtter scenen i et åbent, men kontrolleret rum.

Den monokrome farvepalet forstærker den historiske stemning og afspejler tidens tryktraditioner samtidig med, at den fremhæver Goyas håndværksmæssige dygtighed. Motivets rolige udtryk kombineret med hestens faste holdning vækker en følelse af stille magt og værdighed, mens teksten nedenfor indforer værket i den spanske kongelige kontekst fra 1700-tallet. Værket viser ikke blot teknisk kunnen, men tjener også som en visuel dokumentation af kongelig repræsentation og adelens ceremonielle roller i slutningen af 1700-tallet.