I dette fascinerende værk bliver en ung pige skildret med en interessant aura af mystik; hendes ansigt er skjult, hun holder et delikat brev, som antyder vigtigheden af indholdet. De bløde teksturer i hendes tøj er hypnotiserende, særligt det prikkede stof, som næsten inviterer til berøring. Den lyserøde bånd omkring hendes hals tilføjer en levende kontrast; det er næsten som om det skjuler hemmeligheder, der venter på at blive afsløret. Man kan aldrig undgå at spørge, hvilket budskab der gemmer sig i folds af dette brev? Denne forbindelse til personlige fortællinger vækker uden tvivl en følelse af nostalgi og nysgerrighed — en påmindelse om fortiden, da breve var værdifulde kommunikationsformer.

Kompositionen udstråler intimitet og trækker seeren ind i øjeblikket med pigens refleksion. Den mørke baggrund, med sin dybe og rige nuancer, fremhæver hendes skikkelse og tilføjer en følelsesmæssig dybde, der resonerer med den længsel, der ofte opleves i hjertesager. Millais’ omhyggelige farveanvendelse giver scenen en næsten levende kvalitet; nuancerne er varme og indbydende, som om de omfavner seeren. Dette maleri inviterer os til at tænke over ikke kun identiteterne og følelserne af sine emner, men også om de subtile, men kraftfulde relationer som breve — ligesom violer — kan symbolisere: kærlighed, venskab, håb. Med Millais’ omhyggelige opmærksomhed på detaljerne og den følelsesladede fortælling, føler man sig transporteret til et blidt øjeblik fanget i tiden, fremkalder et ærligt bånd, der transcenderer epoker.