Maleriets motiv er en solbeskinnet parisisk scene; et øjebliksbillede af en afslappende eftermiddag. De brede penselstrøg skaber en følelse af bevægelse, med himlen fyldt med bølgende skyer, gengivet i bløde blå og hvide, der antyder en let brise. Et stort, centralt træ, der begynder at antage efterårsfarver, dominerer kompositionen, dets blade giver et fokuspunkt og en kontrast til det åbne rum.

En hestevogn, et symbol på æraen, er placeret i mellemgrunden, dens tilstedeværelse tilføjer et strejf af elegance og nostalgi. Figurer spadserer langs stierne, deres former er sløret af kunstnerens teknik, hvilket antyder øjeblikkets flygtige natur. Lyset danser hen over scenen og giver den en varm, indbydende kvalitet. Maleriet fremkalder en følelse af fred og ro, følelsen af at være til stede i en smuk, svunden æra.