I dette intime portræt står to unge kvinder tæt sammen og er opslugte af at betragte en gravering. Kunstneren fanger deres sarte træk og elegante 1800-tals beklædning med omhyggelig detalje — de bløde blå og hvide toner i den flydende kjole står i smuk kontrast til den anden figurs mørkere påklædning. Teksturerne af blonder og stof virker næsten håndgribelige. Deres blide udtryk og nærheden mellem dem fremkalder et ømt øjeblik af delt nysgerrighed og stille selskab.

Kompositionen leder beskuerens blik mod den centrale interaktion mellem figurerne og de genstande, de holder — papirer og graveringer — mens baggrunden tilbyder et dæmpet blik på klassiske skulpturer og et maleri, hvilket antyder et kunstnerisk eller akademisk miljø. Den varme, dæmpede farvepalet og den fine penselføring skaber en atmosfære af rolig refleksion og intellektuel intimitet, der blidt trækker beskueren ind i scenens private verden. Den historiske kontekst antyder en tid, hvor kunstnerisk påskønnelse ofte var en raffineret social aktivitet, især blandt kvinder fra bestemte samfundslag, hvilket tilføjer scenen en følelsesmæssig dybde.