Dette selvportræt er et slående eksempel på kunstnerens karakteristiske stil. Kunstneren ser ud på beskueren med et strejf af melankoli i øjnene, hans blik er både direkte og indadvendt. Påføringen af malingen er dristig med synlige penselstrøg, der skaber en fornemmelse af tekstur og umiddelbarhed. Valget af en relativt afdæmpet palet – jordfarver præget af en og anden levende accent – bidrager til maleriets alvorlige, næsten dystre kvalitet. En hat sidder på hans hoved og kaster en skygge og bidrager til portrættets gådefulde natur.

Bag figuren ser vi et glimt af et andet maleri, som i sig selv er et vindue ind i kunstnerens verden. Det antyder temaer om seksualitet og det eksotiske, som var centrale i kunstnerens senere værk. Kompositionen føles intim, som om vi er med til et privat øjeblik. Dette stykke er en mesterklasse i at bruge farve og penselstrøg til at formidle følelser og psykologisk dybde, der fanger et øjeblik af selvrefleksion og kunstnerisk intention.