Dette udtryksfulde portræt fanger en ung pige, der står roligt midt i en blødt sløret naturlig baggrund. Hendes blik møder beskueren med stille intensitet, indrammet af langt, løst hår og en bredskygget stråhat prydet med sarte blomster. Kunstnerens mesterlige teknik ses i de indviklede detaljer på hendes blonderbluse, hvor subtile mønstre træder frem gennem forsigtige penselstrøg, hvilket står i kontrast til den mere impressionistiske gengivelse af det omgivende løv og himmel. Den afdæmpede jordfarvepalette og de bløde blå toner skaber harmoni, der fylder scenen med en nostalgisk, næsten drømmende atmosfære.

Kompositionen fokuserer på pigen, hvis figur næsten lyser op mod den mørke baggrund, hvilket vækker en følelse af uskyld og stille eftertanke. Hun holder en løs buket vilde blomster, og hendes hænder er malet med øm realisme, hvilket inviterer beskueren til at føle øjeblikkets skrøbelige skønhed. Malet i begyndelsen af det 20. århundrede afspejler dette værk en overgangsperiode, hvor traditionel realisme blandede sig med en fremvoksende impressionistisk følsomhed og fangede både ungdommens fysiske nærvær og den flygtige stemning.