I dette betagende landskab er konsekvenserne af en storm fanget med dyb elegance; terrænet strækker sig med solbelyste grønne nuancer, der er i kontrast til de mørke skyer, der stadig hænger i atmosfæren. Et blødt lys gennemsyrer scenen og oplyser grupper af træer, der svajer blidt i brisen. Den livlige tilstedeværelse af en regnbue strækker sig over bakkerne og antyder ikke blot afslutningen på en storm, men også en følelse af håb og fornyelse. Himlen er et lærred af grå med indslag af blåt, der giver værket en magisk kvalitet. I forgrunden ser en figur i en rød kjole næsten lille ud i naturens store rum, opslugt af landskabets ro.