I dette udtryksfulde landskab trækkes beskueren straks ind i et øjeblik, der minder om den industrielle revolution; der, blandt bløde bakker badet i blødt lys, kører et tog langs sine skinner og efterlader sig skyer af damp, der danser i luften. Scenen føles næsten levende, som om essensen af perioden er indfanget i samspillet mellem lys og bevægelse. Paletten, fyldt med pastelfarver af lavendel, grøn og stræk af koral, indbyder til en rolig, men energisk følelse - og fremhæver Monets evne til at indsprøjte følelser ind i landskabet.

Penselstræk svajer mellem en delikat hvisken og en stærk tilstedeværelse og indkapsler spændingen mellem menneskeskabte maskiner og naturens ro. De kaotiske røgskyer stiger i bølgende former, der står i skarp kontrast til den rolige jord nedenfor, hvor figurer svagt kan ses - måske rejsende, der stopper for at beundre scenen. Dette maleri fanger ikke kun et øjeblik i tiden, men spejler også pulsen af en æra, der bevæger sig mod modernitet; det står som et bevis på Monets genialitet i at kombinere impressionisme med en kommentar til fremskridt og forandring, og efterlader et uudsletteligt indtryk på seerne, der huskes både for skønhed og uro, som eksisterer side om side i historiens gang.